Titlen på min nye børnebog bliver… (trommevirvel 🥁)
“Ella og Blåbbi”
Børnebogen udkommer søndag 16. november. Og den bliver den perfekte gave til enten kalendergave eller en lille julegave til et nysgerrigt barn fra 4 år.
Historien er stærkt inspireret af min egen datter Ella og hendes opfundne bamse Blåbbi. Det er en historie om at finde modet selvom, man er bange (måske for mørke – måske bare for det der putning)
Ella elsker sin bamse Blåbbi, men en aften forsvinder bamsen ind i en af hendes tegninger.
Bamsen er Ellas bedste ven, og hun kan ikke sove uden ham. Ella tager på eventyr inde i tegningens fantastiske verden, der er fyldt med sjove væsner og spændende landskaber.
Illustrationerne er farverige og lavet i en blanding af ren streg, når hovedpersonen er i virkeligheden og blyantsstreg, når hun er inde i den tegnede verden.
Vil du være sikker på at være en af de første til at høre det, når Ella og Blåbbi udkommer?
Advarsel: Hæftig brug af sproglige klicheer forekommer
Lad mig male et billede for dig – uden at male ham der, du ved nok på væggen (nej, ikke Voldemort… ham med hornene)
Inden du begynder at se rødt over endnu et belærende opslag, så vil jeg berolige dig med at du hverken bliver slået gul og blå af at læse med. Det er for alle – også dem, der er grønne bag ørerne (eller af misundelse – dog ikke bag ørerne…). Om natten er alle katte trods alt grå. Inden det bliver for lyserødt, må jeg nok komme til sagen uden at fremstå som det sorte får.
Måske du har gættet emnet:
Farvelægning!
Alle 30 sider af min børnebog er farveligt!
YAY!
Min børnebog er til alle farverige unger fra 4 år, der elsker en farvestrålende, fantasifuld fortælling i maleriske og omgivelser.
At farvelægge en historie er lige et penselstrøg sværere end at sjaske noget maling på noget papir. Både bøger og internet flyder over med information om farveteorier, så jeg vil ikke kede dig med dem her.
I min historie var det afgørende at farverne poppede så meget som muligt i et muntert udtryk. Det var dog lettere sagt end gjort! Som jeg tidligere har nævnt i min post om rentegningen, har jeg i denne børnebog skiftet mellem to udtryk: Et virkeligt udtryk med rene linjer og klare farver og et tegnet udtryk til, når min hovedperson Ella kommer ind i sine tegninger. I den tegnede verden er det farveblyantstreger, der udgør farverne og giver dem tekstur.
Jeg håber, det også giver mening for læserne. Her er i hvert fald en lille smagsprøve, som du kan kigge på mens, du venter på den færdige udgivelse.
Vil du være sikker på at være en af de første til at høre om børnebogen?
Denne illustration er skabt uden brug af skærm af mennesket Niels Hovmand-Hansen
Der var engang en blyant…
Den ville SÅ gerne være en pensel.
Ikke bare en alm. pensel. Nej, nej, den ville være en med fiiine hår og som KUN skulle bruges til én ting. Blæk! Og kun til at tegne fine, rene streger.
Blyanten prøvede at ligne blæk. Også selvom hånden der førte den faktisk bare ville tegne løse streger med den.
At skitse kaldte dens herre det! PFT!! Det var ikke noget for blyanten. Næ nej, det der med grimme tegninger skulle den ikke nyde noget af! Den ville lave færdige, smukke rentegninger.
En dag var herren endelig færdig med at få blyanten til at lave grimme tegninger. Han sagde: “Så, nu kan vi gå igang med at rentegne“.
Blyanten blev ellevild!
NU var den store mulighed kommet.
NU skulle verden se, hvad den i virkeligheden var skabt til.
Nemlig STOR kunst.
Af den slags som kun de fine pensler i hænderne på ubeskriveligt dygtige tegnere mestrede til perfektion.
Drømmen ville gå i opfyldelse.
Og med et…
Lagde dens herre blyanten i skuffen og fandt en pensel…
Tips til rentegning:
Tænk i linjer – ikke i figurer. Hvis du tænker for meget på figuren eller formen, du tegner, så kan du miste fokus på selve stregen. Stregen er den vigtigste. Tænk nu “tegner jeg herfra og hertil”. Det giver mere konsistente linjer.
Overvej hvor lyset kommer fra. I din tegning ikke filosofisk 😉 Den del af figuren der er længst væk fra lyset skal have tykkest streg.
Hvis du farvelægger digitalt, er det en god ide af “afslutte” stregerne, så de mødes og danner et aflukket “rum”. Når der er et fast defineret rum, så kan du hurtigere digitalt farvelægge det.
Brug værktøjer du er vant til eller eksperimenter først, og vælg værktøj, når du er sikker. Udtrykket kan lide, hvis du skifter værktøj undervejs.
Brug albuen og skulderen i stedet for hele tiden fingre og håndled. Det aflaster muskulært. Se hvordan Neal Addams (som bl.a. har tegnet Batman) fortæller om det:
Hvis du har lyst til at dyrke rentegning noget mere, så kan jeg anbefale bogen ‘The Art of Comic Book Inking‘ af Gary Martin.
Den type du kan læse med din 4, 5 eller 6-årige derhjemme eller når, nogen på den alder er på besøg.
Børnebogen er perfekt til en hyggestund med højtlæsning.
Historien er et eventyr og handler om at finde mod selv i svære situationer og er proppet med søde tegninger, fantasifulde miljøer og sjove figurer.
Med denne børnebog har jeg afprøvet en ny måde at rentegne på.
Min historie handler om den lille pige Ella, der rejser ind i en af hendes tegninger. For mig var det naturligt at du i stregen kan se forskel på den rigtige Ella og tegningerne.
Jeg valgte derfor at rentegne Ella i streger med fast tykkelse og de tegnede figurer og omgivelser med blyant.
Det synes jeg selv giver et godt spil og en god afgrænsning for læseren af hvad, der er “virkeligt” (Ella) og “tegnet” (hendes tegning).
Bonus info: Pigen Ella er stærk inspireret af min egen datter i samme alder 🙂
/Niels
Illustrator og tegneserieskaber
Stregfabrikken
Husk, at tilmelde dig ‘Et Tegnet Nyhedsbrev’
Så går du aldrig glip af nyheder, tilbud og andet sjov fra Stregfabrikken.
Og du er den første til at høre om nye udgivelser af tegneserier og børnebøger.
Og der er forbavsende meget styr på skitserne. Det handler mit tip om.
Min børnebog er til børn i alderen 3-5 år og til højtlæsning.
Det er en nuttet, lille fortælling om en pige, der er lidt bange for mørke.
Heldigvis har hun sin elskede bamse, men da bamsen på magisk vis dumper ind i en af hendes tegninger, må hun efter den og redde den. Det er en sød historie om at lære at finde modet, når det virkelig gælder.
Forestil dig det her:
Du ligger på en græsmark.
Græsset føles silkeblødt. Solen varmer din hud. Duften af sommer fylder din næse.
Du tænker på produktive dage, med en masse geniale ideer.
Du ligger med et saligt udtryk i øjnene og kigger op på de vat-tottede skyer, der beroligende driver over den babyblå himmel.
Papirslapperne med dine ideer og skitser ligger spredt omkring dig som nyfalden sne.
“Projektet bliver fantastisk”, tænker du.
Men så!
Et vindstød fanger med ét alle papirerne.
Som en ninja hopper du op og kaster dig efter papirerne.
Dine fingre strejfer nogle, men du griber dem ikke.
En skypumpe dukker op!
Papirerne hvirvler opad mod himlen.
Du blinker en enkelt gang og væk er alle papirerne.
ALT er væk.
Alle dine tanker.
Dine ideer.
Dine skitser.
Alt!
AV!
Nu tænker du nok: “Det var godt nok en højdramatisk tilgang. Jeg sørger altid for at notere mine ideer. Og i øvrigt kan jeg huske ALT.”
Det ER en god ide at notere sine ideer et eller andet sted.
Min erfaring er bare, at jeg kan notere noget et sted, skitse noget andet et andet sted og måske glemme nogle ideer undervejs, som så slet ikke bliver gemt.
Pludselig har hverdagen ramt dig, og andre vigtigere gøremål har visket din hukommelsestavle ren, så der til sidst kun er små kridtstumper tilbage af dine gode ideer.
Når man tilmed er på farten (fx hvis man som jeg pendler hver dag), så kan løsningen være at samle alle skitser eller ideer i én skitsebog.
Her er løsningen (og hæng på for det handler om mere end bare at skrible på lapper)
Køb en skitsebog.
Helst en der ikke er for dyr. Den har nemlig kun et formål: Den skal bruges til skitser – også de grimme 😉 En flot og dyr skitsebog vil holde dig tilbage i stedet for at få dig til at give slip. Det har jeg skrevet lidt om her
Skitsebogen må ikke være for stor eller for lille. Den jeg bruger er 15 x 21 cm. Så er der plads til både de større scener og tegninger og små skriblerier. Det er også godt, at der er god plads på siderne til, hvis du vil sammenligne sine skriblerier med hinanden. Det er nyttigt, når du skal prøve ting af. Hvis skitsebogen er for lille, så bliver det hele for gnidret og regidt at arbejde med.
Lav en oversigt i starten af bogen over det, du skal have skitset til historien.
Karakterer, steder/scener, ting, dyr osv. Listen hjælper dig med at huske, hvad du mangler. Også hvis du er lidt træt i hovedet.
Brug post-its til at inddele de forskellige sider ud fra hvad du tegner.
Din hovedperson fx. Eller lokationer, ting, dyr, planter osv. På den måde kan du nemt bladre frem til det, du skal tegne på for at optimere din egen tid. Regn med minimum fire sider eller to opslag til hver kategori. Men gerne mere. Det er overskueligheden, der er i fokus her, så det bliver ineffektivt, hvis du skal bladre for meget frem og tilbage.
Skits løs!
Start med din hovedperson. Brainstorm. Prøv en masse forskelligt af. Brug kontraster (stor/lille, tynd/tyk, ung/gammel osv.), hvis du kommer til at sidde fast. En tommelfingerregel ved at skabe karakterer er, at de skal kunne fungere som silhuette. Eller rettere, man skal kunne adskille og genkende karaktererne fra hinanden, selvom de kun er i silhuetter.
Når du sidder fast med en karakter, så gå videre. Det skal også være sjovt. Man kommer ingen vegne ved at piske sig selv til at blive færdig. Tegn evt. på en scene så du varierer dit arbejde ved ikke kun at skitse karakterer. Ved at du går videre giver også din hjerne tid og overskud til at arbejde videre for sig selv. Det er nemlig det smarte ved menneskehjernen 😉 Den arbejder også kreativt, selvom vi ikke sætter den til det.
Det var rådene. Jeg hepper på dit projekt 🙂
/Niels Hovmand-Hansen
Tegneserieskaber og illustrator
Stregfabrikken
Eller har din ide til en page-turner brug for lidt ekstra gær for at hæve rigtigt?
Så har jeg et tip.
Det kommer lige om et blikøje.
Men først en lille opdatering (lyden af fanfare 📯)
Kan du huske, at jeg er igang med en børnebog til at læse højt?
(det er her, du svarer ja, måske bare for at gøre mig glad…) Pssst! Ellers kan du læse om det eventyr her.
Jeg er simpelthen sjaskhamrende færdig med manuskriptet til min børnebog! (lyden af endnu højere fanfare 🎺)
Min børnebog er en fantastisk fortælling om en lille pige med et stort hjerte, der skal finde modet til at redde sin elskede bamse. Bamsen er på magisk vis røget ind i en af hendes mange tegninger. For at redde bamsen må hun rejse ind i en verden af eventyr inde i tegningen, hvor hun møder sjove figurer.
Under min skrivning har jeg blandt andet…
🗸 lavet plotspor
🗸 skrevet personbeskrivelser
🗸 fundet budskab og rød tråd
🗸 bygget stedbeskrivelser
🗸 kastet med hvad hvis-øvelser
🗸 og endda sat bagsideteksten i ovnen
“Men Niels, er det ikke BARE en børnebog, du skriver? Er det ikke bare at klampe nogle ord sammen? Det kan da ikke være så svært!” (lyden af arrogant latter 🤣)
Det korte svar er NEJ! 😠
Bestemt ikke!
En højtlæsningsbog skal jo læses op for nogen.
Og som (træt) far til småbørn kan jeg skrive under på at historien skal sidde lige i køleskabet, for at højtlæsningen for lillebebsen ikke skal føles som brændvarm havregrød…
De fleste historier smager bedst, hvis de er tilberedt grundigt.
Og nu til tippet (som faktisk er en anbefaling)
Denne bog har gjort en kæmpe forskel for min skrivning til denne børnebog.
“Sådan skriver du gode bøger til børn og unge” af Charlotte Lerche
En lille sag der fungerer fremragende som opslagsværk og indføring i hvordan du skriver børnebøger, der får små hoveder til at lytte, fantasere og nyde læsningen.
Den er let læst men ekstremt effektiv. Tro mig! Og vigtigst af alt: Den kan få dig færdig med din børnebog.
Tjek bogen ud på biblo eller smid nogle penge efter den her.
Pengene er rasende godt givet ud.
(og det får jeg ikke en eneste chokolademønt for at sige!)
Det var alt for denne gang, min ven 🙂
/Niels
Stregfabrikken
Tegneserieskaber og illustrator
Niels Hovmand-Hansen er begyndt på en børnebog til højtlæsning
Der var engang en fyr, der hed Niels…
Han var illustrator og tegneserietegner og havde netop udgivet anden del af tegneserien “Sagaen om Sejd”.
Nu var det sådan, at Niels gik og tænkte: “Skal jeg bare kaste mig ud i at lave 3’eren sådan lige med det vuns? Eller skulle jeg liiige tage en mikro pause fra alt det fantasy?”
Det gik han så og grublede lidt over, mens han tyggede på knetgummi!
MEN, lige med ét fik han en lys idé!
Eller faktisk kom han i tanke om, at han havde haft en lys idé tidligere…
(Hæng på)
Han kom i tanke om, at han havde en historie i skuffen, der måske kunne være interessant og være en mægtigfin lille pause fra den episke fantasy-saga.
Straks rodede han i gemmerne og fremdrog stolt et pergament påskrevet en bette historie.
Det var så sandelig noget HELT andet end vikinge-inspireret fantasy. Historien var nemlig en nuttet, lille fortælling til små børn, som deres trætte forældre kunne læse højt.
Han fandt knetgummiet frem igen, og tyggede og grublede lidt mere over ideen.
Efter 27 minutter kom han endelig frem til to ting:
1. Den bette historie skulle nok lige justeres anelse.
Og 2. NU skulle han altså stoppe med at tygge på det forbandede gummi (det er jo sundhedsskadeligt!).
Fluks spyttede han knetgummiet ud og kastede sig over projektet.
Og fyren levede lykkeligt til…
Ej stop! Her falder kæden altså af den eventyrlige fortællecykel.
Men historien er faktisk sand.
Jeg HAR kastet mig over en ny historie. Og det ER en børnebog. Den skal du nok høre mere om senere 😉
PS.:
“Sagaen om Sejd” er ikke lagt på hylden. Bare rolig 😉
Plottet til nr. 3 ligger såmænd bare og slumrer lidt i baghovedet og “hæver” som en god dej 😁
/Niels
Stregfabrikken.dk
Tegneserieskaber og illustrator
Du har fuld hammer på scrolleren på Instagram.
Gang på gang ser du underskønne, funklende illustrative perler, der kan få selv Mona Lisa til at ligne en tre-årigs kartofelleltryk på toiletpapir…
(det billede lader vi lige stå lidt)
Og er du tegner, så kan du være runesten-sikker på, at IG viser dig underskønne skitsebøger proppet med kæbe-tabende tegninger, som kunsteren da “liiige” har flikket sammen – sjovt nok som ét samlet værk 😉
Men lad det være sagt fra start:
Jeg er ikke modstander af skitsebøger fyldt med flotte illustrationer.
Slet ikke!
Faktisk tænker jeg, der for kendte kunstnere kan være et unikt værk gemt i at lave en hel skitsebog fyldt med originaler. Jeg vil skyde på at fx Kerby Rosanes har lavet det trick. Men for alle os andre (dødelige), hvor den daglige træningen er vigtig, så skal skitsebogen være til skitser!
Rådet herfra er derfor:
✔️ Skits løs i din skitsebog!
✔️ Vær vild!
✔️ Tegn det du er dårlig til!
✔️ Tegn det du er god til!
✔️ Leg!
✔️ Eksperimentér!
✔️ Slå dig løs!
Men lad være med at tænke, at du skal lave en flot artsy bog FYLDT med færdige illustrationer.
Der må gerne være flotte, færdige illustrationer i. Bevares!
Men, det kommer til at holde dig tilbage, hvis du har mere fokus på at lave noget flot (du kan vise frem), hvor du har mere brug for at give helt slip og bare øve og lege.
Øvelsen er det vigtigste.
En skitsebog kan godt sammenlignes med en træningssal.
Det er træningen, der er det vigtigste.
Og måske vigtigst af alt:
Tænk: “Mine tegninger må godt være grimme”.
Måske er der i virkeligheden en kreativ øvelse der? 🤔
Tegn en grim tegning! JA! Prøv det!
Det sætter garanteret gang i et eller andet, OG det får dine skuldre til at sænke sig.
Jeg bruger for øvrigt bare sådan en frækkert her til at skitse i.
Den på 9x14cm. Den er handy, når man er på farten (og evt. skitser i toget, som jeg gør) OG så er den ikke for dyr til, at du kan slå dig løs. Papiret på 140g er også fint, hvis man også vil lege med akvarel, farveblyanter, blæk osv. (Netop legen med materialer kan for øvrigt også godt anbefales for at få fuld smadder på kreativteten 🤘)
Har du på fornemmelsen at din historie liiidt føles som at nærlæse varedeklarationen på havregryn?
Frygt ej, kære læser!
Hjælpen nær 👇
4 skrivetips der giver mere spænding i din skrivning:
Sæt din hovedperson i den værst tænkelige situation!
Hvad er det værste, der kunne ske?
Og hvad er vedkommendes største frygt?
Mangler du inspiration, så tænk på din egen største frygt?
Brug den på din hovedperson. Personen skal konfrontere frygten, så det giver genlyd i historien.
Start historien med højt drama!
Mange historier bliver først interessante efter midten, så bare før læseren derhen hurtigt. Når det er gjort, så før læseren tilbage til hvordan historien endte der.
Hvis du går i stå med en scene:
Tænk “hvad ville jeg gøre i den situation?”
Tænk som den karakter og beskriv tankerne. Det hjælper med at forstå deres perspektiv og gøre scenen mere realistisk.
Kig på din scene:
Hvilken værdi er på højkant for hovedpersonen?
Noter værdien (positiv/negativ) fra starten af scenen og værdien i slutningen. Er der ingen forskel? Hvorfor skal scenen så med?
Flere af disse tips er fra Robert McKees ‘Story’ og Scott Snyder fra hans online skrivekursus ‘Comics 101’.
God skrivelyst 🙂
