
Min børnebog er af den hyggelige slags.
Den type du kan læse med din 4, 5 eller 6-årige derhjemme eller når, nogen på den alder er på besøg.
Børnebogen er perfekt til en hyggestund med højtlæsning.
Historien er et eventyr og handler om at finde mod selv i svære situationer og er proppet med søde tegninger, fantasifulde miljøer og sjove figurer.

Med denne børnebog har jeg afprøvet en ny måde at rentegne på.
Min historie handler om den lille pige Ella, der rejser ind i en af hendes tegninger. For mig var det naturligt at du i stregen kan se forskel på den rigtige Ella og tegningerne.
Jeg valgte derfor at rentegne Ella i streger med fast tykkelse og de tegnede figurer og omgivelser med blyant.
Det synes jeg selv giver et godt spil og en god afgrænsning for læseren af hvad, der er “virkeligt” (Ella) og “tegnet” (hendes tegning).

Bonus info: Pigen Ella er stærk inspireret af min egen datter i samme alder 🙂
Gik du glip af mine andre opslag om min børnebog?
Bare rolig, du kan se dem lige her:
Sådan holder du styr på dine skitser
Hvordan bliver man færdig med sin børnebog?
/Niels
Illustrator og tegneserieskaber
Stregfabrikken
Husk, at tilmelde dig ‘Et Tegnet Nyhedsbrev’
Så går du aldrig glip af nyheder, tilbud og andet sjov fra Stregfabrikken.
Og du er den første til at høre om nye udgivelser af tegneserier og børnebøger.